Mekaniker til Skov-, Have- og Parkmaskiner
Christiansfeld Maskinservice søger en dygtig og engageret mekaniker primært til reparation, service
og vedligehold af skov-, have- og parkmaskiner.
Om stillingen
Du bliver en del af en mindre virksomhed med fokus på kvalitet, faglighed og god kundeservice.
Arbejdet er alsidigt og selvstændigt, og du får frihed under ansvar i det daglige.
Dine primære arbejdsopgaver vil omfatte:
- Fejlfinding og reparation på skov-, have- og parkmaskiner
- Service og løbende vedligehold
- Klargøring af nye og brugte maskiner
- Arbejde med både mekaniske, elektriske og elektroniske komponenter
- Installation af Husqvarna Automowere hos vore kunder herunder også reparation og rådgivning.
Din Profil
Vi forestiller os, at du:
- Er uddannet mekaniker, landbrugsmaskinmekaniker, entreprenørmaskinmekaniker eller har tilsvarende erfaring
- Er du ikke uddannet mekaniker men har den rette interesse og indstilling til jobbet sørger vi gerne for oplæringen
- Du har måske indsigt eller stor interesse i den rivende udvikling indenfor batteri og robotteknologi på havemaskiner
- Har en positiv indstilling og er let at omgås
- Er servicemindet og har let til smil
- Tager ansvar for dine opgaver og følger dem til dørs
Vi tilbyder
- En fuldtidsstilling på 37 timer om ugen
- Frihed under ansvar
- En varieret hverdag med alsidige opgaver, herunder også kundeekspeditioner og reservedelsbestillinger
- Et uformelt arbejdsmiljø med korte beslutningsveje
- Løn efter kvalifikationer og gode arbejdsforhold
- Følger overenskomsten inkl. pensionsordning
Ansøgning
Lyder stillingen som noget for dig, hører vi gerne fra dig.
Send din ansøgning og CV til: jeppe.petersen@chr-ms.dk
Christiansfeld Maskinservice
Jeppe Petersen – 21617708
Ansøgninger behandles løbende.